Lars

Et løst gulvbræt i stuen afslørede skjulestedet. Her lå automatvåbenet, en M95 militærriffel, som var en del af en større mængde våben, der tidligere var blevet stjålet fra Antvorskov-kaserne. Betjentene vidste, at det måtte være i lejligheden, og nu stod de endelig med våbenet i hånden. 

Den dag i lejligheden på Sjælland kunne de tre betjente ikke tage det stjålne automatvåben med sig; de måtte på ingen måde afsløre, at de havde været på besøg og gennemgået hele lejligheden.

Gennem instruktioner fra en af forsvarets våbeneksperter havde de lært, hvordan de skulle uskadeliggøre riflen.

Mens politiet arbejdede i lejligheden, fortsatte parret deres køretur, på vej hjem fra Holland.

Mens hun lå i bilen med lukkede øjne og mærkede, hvordan bilen gled hen over den tyske autobahn, forstod hun dybt inde, hvorfor det altid endte på den måde. Han kunne ikke længere leve op til det billede, han havde skabt af sig selv i sin fantasi. Hver gang hans sande jeg blev afsløret, førte det til problemer, og folk omkring dem tog mere og mere afstand.

Efterhånden havde de kun de "venner", som han kaldte dem, som de nu arbejdede sammen med, og som var anledningen til, at de nu sad i bilen på vej hjem fra Holland.

  Lars, som kørte bilen, havde altid mødt modgang i sit liv og var nu endt i en situation, han ikke kunne håndtere. Han manglede evnen til at indse, at hans opfattelse af virkeligheden var skæv. Man havde flere gange forsøgt at overtale ham til at konsultere en psykiater, da det stod klart for alle, at noget var galt. Han afviste kategorisk, at problemet lå hos ham selv; i stedet var han overbevist om, at han var blevet bedraget gentagne gange, og at det var de andre, han havde stødt på, der var problemet.

Nu havde han brug for at tjene penge, fordi han igen havde sat sin og samleverens økonomi over styr.  Og med to små børn, måtte han handle.

Nettet

Jeg udgiver denne bog, i håbet om at skabe opmærksomhed omkring de mange negative følger, de sociale medier kan påføre de mange ofre for chikane og det, der er værre. Der er efter min mening, slet ikke nok fokus på de konsekvenser, dårlige opførsel og grov chikane har for ofrene.

Der er rigtig mange danskere, der dagligt hænges ud på internettet, mange flere end vi tror. Og for nogle af dem, ændre det deres liv for evigt. Selvom jeg ikke kan ændre lovgivningen på dette område, kan jeg bidrage med mine erfaringer om, hvilken indvirkning det har på ofrene. Jeg blev selv ét af dem.

  Hele idéen bag hjemmesider som Trustpilot, er faktisk ikke så tosset. Mange af de mennesker, der søger hurtige og lette penge gennem svindel, kan i nogen tilfælde blive stoppet af sådanne sider. Det er en god idé, at vi kan advare hinanden mod svindlere og fupfirmaer. Ingen tvivl om det.

Men desværre er Trustpilot også en virksomhed. Præcist som alle andre iværksættere, ønsker ejerne også at tjene penge. Det betyder desværre, at fokus ofte er mere på indtjening, end på den oprindelige idé om at forhindre svindel.

 Ironisk nok, har det den virkning, at det muligt at snyde på en platform, der oprindeligt er designet til at bekæmpe snyd.

Jeg er stødt på tilfælde, hvor et tvivlsomt arkitektfirma har mange positive anmeldelser på Trustpilot. Men når jeg nærstudere anmeldelserne, viser det sig af de er skrevet af unge mennesker, helt ned til 15 år.

Selvom jeg anerkender, at nogle 15-årige måske kunne have brug for et arkitekttegnet hus, undrer det mig alligevel. Ved en gennemgang af de ungemenneskers Facebookprofiler, viser det sig nemlig, at alle de glade og tilfredse kunder, tilsyneladende er venner til sønnen, af firmaets direktørs samlever. Og måske er der i virkeligheden trods alt begrænset, hvor mange børn på 15 – 16 år, der rent faktisk bygger et arkitekttegnet hus. Altså medmindre de har vundet i Lotto. Men pudsigt er det, at alle kunder i præcist dét her arkitektfirma, i så fald er en lang række af børn, der har valgt det samme arkitektfirma, og at de tilfældigvis, også går i skole sammen. Lyder det ikke lidt for fantastisk?

Uden jeg vidste det, havde jeg netop skrevet under på det, der skulle blive ét års lang kamp og min virksomheds død. Lars skrev under på, at han nu kunne fuldføre sin plan, som gik ud på at tage alt fra mig, som han havde gjort ved to virksomheder før. Det vidste jeg bare ikke på det tidspunkt.

  Anne var præcist som Lars, et menneske der kunne det meste og havde prøvet alt. Hun havde stor erfaring med hjemmesider og markedsføring, fortalte de, og der var ingen grænser for, hvad hun kunne præstere i forhold til at få mange flere besøgende ind på vores hjemmeside. Og sådan begik jeg fejl nummer to den dag.

Manden var indhyllet imørke, men hans ene arm, der strakte sig mod en åbning i himlen, var synlig.Denne åbning, sammen med projektørernes lys, trængte igennem den mørkebaggrund. Gradvis tog maleriet form, og jeg kunne genkende motivet.

Det var mig selv, derstod der, "Mørkets Trubadur", på vej op gennem åbningen mod lyset, mens min familie stod nedenunder og rakte hænderne ud mod mig.

Jeg vil gerne tilbage til livet, ud og møde verden. Men jeg tør ikke, for det ville bringe mig ud i en situation, jeg ikke ville kunne gennemskue, nemlig mødet med andre mennesker, og hvad nu hvis der dukker mennesker op med onde hensigter? Jeg er fanget.

  For første gang forstod jeg, hvor let alt kunne være, hvis jeg pludselig fik et nyt navn, et ukendt navn. Det er præcis, hvad Lars har gjort flere gange. Det er skammeligt af ham. Først skaber han problemer for andre, sætter folk i vanskelige situationer med uoverskuelige følger, og så skifter han bare navn, igen og igen. Jeg kunne måske forstå det, hvis han havde lært af sine fejl, hvis navneskiftet var en måde at starte på ny, men denne gang gøre det rigtigt; det ville være forståeligt.